Den Pædagogiske Verden

Case beskrivelsen har vakt en undren samt en faglig nysgerrighed omkring hvordan Preben's narrativ kan ændres for fremtiden. Vi har i nedenstående undrings spørgsmål valgt at belyse en redegørelse for hvordan vi anskuer case dilemma. PREBEN - Hvorfor er de andre bange for mig? - Hvem hjælper mig? - Hvorfor bliver de andre kede af det? - Hvorfor bliver jeg bange? - Hvad skal der ske nu? PERSONALEGRUPPE - I hvilket omfang er det hensigtsmæssigt for Preben at indgå i fællesskabet med sine medbeboere? - Hvordan skærmer vi bedst muligt Preben samt resterende beboere når det er ved at gå galt? - Hvordan tydeliggør vi rammesætningen samt dens omgivelser overfor Preben samt resterende? - Hvordan når vi til enighed omkring en målrettet indsats? - Hvilken konsekvens har det for Preben, at det er alt personale, at han skal forholde sig til? - Hvilke handlemuligheder foreligger der?

BORGER Preben er 21 år gammel og bor i et bofællesskab med 7 andre medbeboere. Ved fødsel fik han en hjerneblødning, og som følger af denne, er Preben udfordret i form af autistiske træk og lider at svær epilepsi, Cerebaral Parese, samt synshandikap. Prebens verbale sprog er begrænset, derfor bruges tegn til tale, samt en billedtavle med piktogrammer. Kognitivt er hans funktionsniveau langt under alderssvarende, og han har et vurderet funktionsniveau på under 2 år. Preben er i sit bofællesskab visiteret til 1:1 kontakt. Han har god og tæt relation til sine biologiske forældre, men har siden han var 2 år boet hos plejemor, indtil han flyttede i bofællesskab da han blev 18 år. Preben signalerer villighed og lyst til at indgå i et fællesskab, delvist også via verbal kommunikation. Han opsøger fællesarealet med hensigten at indgå i fællesskabet, men kun på egne præmisser. Han har store udfordringer med at indgå heri. Han kan have svært ved at komme i kontakt med sine medbeboere, og ha...