DILEMMA
BORGER
Preben er 21 år gammel og bor i et bofællesskab med 7 andre medbeboere. Ved fødsel fik han en hjerneblødning, og som følger af denne, er Preben udfordret i form af autistiske træk og lider at svær epilepsi, Cerebaral Parese, samt synshandikap. Prebens verbale sprog er begrænset, derfor bruges tegn til tale, samt en billedtavle med piktogrammer.
Kognitivt er hans funktionsniveau langt under alderssvarende, og han har et vurderet funktionsniveau på under 2 år. Preben er i sit bofællesskab visiteret til 1:1 kontakt. Han har god og tæt relation til sine biologiske forældre, men har siden han var 2 år boet hos plejemor, indtil han flyttede i bofællesskab da han blev 18 år.
Preben signalerer villighed og lyst til at indgå i et fællesskab, delvist også via verbal kommunikation. Han opsøger fællesarealet med hensigten at indgå i fællesskabet, men kun på egne præmisser. Han har store udfordringer med at indgå heri. Han kan have svært ved at komme i kontakt med sine medbeboere, og han er i tvivl om hvilke signaler de sender, samt hvordan han skal agere hertil.
Dette kan medføre stor frustration hos Preben, han kommer derfor til tider, til at hive i håret, prikke i øjnene eller fjerne medboere fra stole, hvis han mener at det er hans. Når Preben har psykisk overskud til det, vil han gerne have besøg af medbeboere i egen lejlighed, dette kan medføre både positive samt mindre positive oplevelser.
Hvis Preben føler sig utryg, i uforudsigelige situationer, kan han komme til at gøre skade på medbeboere, uden at dette er hensigten. Dette gør fællesskabet til en dårlig oplevelse for Preben, og han er herefter sat tilbage indtil han føler tryghed på ny.
Preben har i hverdagen brug for massiv støtte til at indgå i fællesskabet, og det er vigtigt at stille fokus på Prebens signaler, for at kunne give den støtte han har behov for. Relationen mellem medarbejder og Preben, har stor betydning for om Preben ender ud i en god eller dårlig dag. Preben bliver let forvirret og fortvivlet ved ændringer, samt skift i hverdagen.
DILEMMA
- Hvordan får vi hjulpet Preben til at kunne indgå tilfredsstillende i de sociale fællesskaber?
- Hvordan kan vi hjælpe ham til at skabe positive og trygge relationer?
- Hvordan hjælper vi Preben til bedre at kunne forstå og aflæse de konsekvenser hans adfærd har, inden det går galt i samværet med medbeboere?
Preben er 21 år gammel og bor i et bofællesskab med 7 andre medbeboere. Ved fødsel fik han en hjerneblødning, og som følger af denne, er Preben udfordret i form af autistiske træk og lider at svær epilepsi, Cerebaral Parese, samt synshandikap. Prebens verbale sprog er begrænset, derfor bruges tegn til tale, samt en billedtavle med piktogrammer.
Kognitivt er hans funktionsniveau langt under alderssvarende, og han har et vurderet funktionsniveau på under 2 år. Preben er i sit bofællesskab visiteret til 1:1 kontakt. Han har god og tæt relation til sine biologiske forældre, men har siden han var 2 år boet hos plejemor, indtil han flyttede i bofællesskab da han blev 18 år.
Preben signalerer villighed og lyst til at indgå i et fællesskab, delvist også via verbal kommunikation. Han opsøger fællesarealet med hensigten at indgå i fællesskabet, men kun på egne præmisser. Han har store udfordringer med at indgå heri. Han kan have svært ved at komme i kontakt med sine medbeboere, og han er i tvivl om hvilke signaler de sender, samt hvordan han skal agere hertil.
Dette kan medføre stor frustration hos Preben, han kommer derfor til tider, til at hive i håret, prikke i øjnene eller fjerne medboere fra stole, hvis han mener at det er hans. Når Preben har psykisk overskud til det, vil han gerne have besøg af medbeboere i egen lejlighed, dette kan medføre både positive samt mindre positive oplevelser.
Hvis Preben føler sig utryg, i uforudsigelige situationer, kan han komme til at gøre skade på medbeboere, uden at dette er hensigten. Dette gør fællesskabet til en dårlig oplevelse for Preben, og han er herefter sat tilbage indtil han føler tryghed på ny.
Preben har i hverdagen brug for massiv støtte til at indgå i fællesskabet, og det er vigtigt at stille fokus på Prebens signaler, for at kunne give den støtte han har behov for. Relationen mellem medarbejder og Preben, har stor betydning for om Preben ender ud i en god eller dårlig dag. Preben bliver let forvirret og fortvivlet ved ændringer, samt skift i hverdagen.
DILEMMA
- Hvordan får vi hjulpet Preben til at kunne indgå tilfredsstillende i de sociale fællesskaber?
- Hvordan kan vi hjælpe ham til at skabe positive og trygge relationer?
- Hvordan hjælper vi Preben til bedre at kunne forstå og aflæse de konsekvenser hans adfærd har, inden det går galt i samværet med medbeboere?
Det er så fint et dilemma. I er gode til at beskrive omstændighederne omkring Preben, ligesom de potentialer der er i de forskellige relationer bliver fint præsenteret. Jeg kan læse inklusion er et tema i arbjedet med Preben og noget af det interessante bliver også, at vi har lavet en konstruktion i form af boformen her, der udfordrer netop Preben. Jeg finder mange spændende paradokser og glæder mig til at høre meget mere :-)
SvarSlet